fbpx

Plastik i havet

Skrevet af Jacob Phan Christensen

Hvor vigtigt er plastik for os?

Plastik er et materiale der bruges i produktionen af alverdens ting. Det er nemt, bekvemt og billigt at producere.

I 1950 var vi 2,5 milliarder mennesker i verden. Dengang producerede vi 1,5 millioner tons plastik. I 2016 var vi 7 milliarder mennesker i verden og vi producerede mere end 320 millioner tons plastik. Dette viser meget tydeligt hvor stor en rolle plastik spiller i menneskets hverdag og hvor meget vi rent faktisk bruger materialet.

Hvorfor er plastik et problem?

Desværre ender meget af det plastik vi producerer, i sidste ende ude i verdens have, men hvordan ender det der?

Det sker på mange forskellige måder:

  1. Kloakudløb der fører plastik med sig
  2. Plastik fra gaden som folk har smidt og som blæser ud mod havet
  3. Skraldespande og containere nær havet
  4. Tabt fiskeudstyr (både erhverv og privat)
  5. Plastik der bliver tabt/smidt overbords fra skibe og færger
  6. Plastik smidt på jorden af mennesker på stranden
  7. Virksomheder som i deres produktion benytter- og udleder plastik

Der findes naturligvis talrige andre grunde til hvorfor plastik ender i verdenshavene. Ovenstående er blot typeeksemplerne.

Hvem påvirkes?

Plastik i verdenshavene er et velkendt problem, som har konsekvenser for alle jordens levende væsner, men hvad er omfanget egentlig af den nuværende plastikforurening?

Plastikforurening berører såvel mennesker som dyr. Nye undersøgelser viser, at der er blevet fundet plastik i maverne på 100% af alle undersøgte havskildpadder, 59% af alle hvaler, 36% af alle sæler og 40% af alle havfugle. Plastik i maverne på dyr, kan resultere i sygdom og sult. Det antages, at ca. 100.000 havpattedyr og 1.000.000 havfugle hvert år dør til plastikforurening. Der er flere gange set eksempler på dyr der har maven så fyldt med plastik, at de ikke har haft plads til mad i mavesækken og derfor er døde af sult.

Hvor meget er der?

Hvor meget plastik har vi så egentlig i havet lige nu? Det er et svært spørgsmål, og et spørgsmål man aldrig rigtigt vil kunne være helt endegyldigt på. Det antages dog, at der er cirka 51 billioner stykker mikroplastik i verdenshavene. Det vides ikke hvor meget plastik der egentlig er i reel vægt. Mikroplastik er plastikstykker som er mindre end din lillefingernegl. Mikroplastik forekommer ved, at plastik nedbrydes i mindre stykker. Det tager eksempelvis 450 år før en vandflaske lavet af plastik er helt nedbrudt, under denne process vil plastikflasken nedbrydes i mindre og mindre stykker.

Hvor meget vokser forureningen med? 

Hvert eneste år forurenes der med cirka 8 millioner tons plastik. Det kan være svært, at begribe hvor meget det rent faktisk er. Hvad hvis du fik at vide at, at det er det samme som hvis en skraldevogn fyldt med plastik tømmes i havet, hvert eneste minut døgnet rundt? Det er stadigvæk ikke helt til at kapere, så hvad hvis vi ser endnu mindre på det?

8 millioner tons plastik udledes i verdenshavene hvert år. Det svarer til, at hvert halve sekund bliver der forurenet med en mængde svarene til hvad du ser på nedenstående billede:

Det kan være skræmmende at tænke på hvor meget vi egentlig forurener i den verden vi alle sammen lever i. Derfor er det vigtigt, at sprede budskabet med disse små simple fakta, som kan få enhver uvidende sjæl til at få lukket øjnene op omkring hvor stort et problem vi rent faktisk er oppe imod.

da_DK
en_GB da_DK